mandag den 31. marts 2014

Rød uge.

Jeg har tilmeldt mig regnbuebloglegen (langt ord, og er det egentlig et ord??). Og vi starter med rød uge. Og jeg tænkte først, at jeg har da ikke meget rødt, men se så lige hvad jeg faldt over på min vej. Eller mine røde træheste (jeg har dem også i andre farver, men de kommer i en anden uge) dem har jeg sat pænt op på sammen med mit røde yndlingsur fra IKEA. Og de andre ting er så noget jeg lige faldt over. Mine røde bøger, mine Cirkeliner, min støvsuger, mine salt- og peber bøtter, min plasterdåse og min æske med stjerner på. Jeg kunne godt have fundet noget mere, men nu skal jeg heller ikke kede jer ihjel. Jeg glæder mig til at se hvad de andre regnbuebloggere (det lød 60'er-agtigt) har fundet på :)








mandag den 24. marts 2014

Den lille havfrue.

Jeg kender en lille pige, som jeg tidligere har hæklet nogle huer til. Grunden var at den stakkels lille pige fik konstateret leukæmi i en alder af 4 år, mener jeg det var, og hun har været igennem et længere behandlingsforløb, med dertilhørende bivirkninger og gener. Men hun er en tapper lille pige, og hun skulle gerne være fri for cancer-celler nu, og har netop fået sin sidste kemo. Derfor syntes jeg at hun fortjente en lille gave. Så jeg købte denne opskrift LIGE HER, og gik igang med at hækle, og i går blev jeg så færdig med den. Nu håber jeg bare at hun bliver glad for den :)


Håret sættes i.



søndag den 23. marts 2014

Jeg har været heldig igen.

Jeg har endnu engang været heldig i udlandet. Og selvom en del af jer sikkert allerede har set det på IG, vil jeg lige dele det med jer her også. For jeg synes vi stadig skal holde gang i blogland, der er jo stadig folk der ikke har IG. Desuden kan jeg godt li at se tingene på min computer, der er billederne jo større (Ja så gammel er jeg). Jeg var heldig at vinde en give away hos Bunny Mummy
Først kom den hjemmelavede hæklenål, ja altså det er skaftet der er hjemmelavet, og senere på ugen kom det engelske hæklemagasin jeg havde vundet, fra forlaget.



Fredag aften kom jeg sent hjem efter at have tilbragt hele dagen sammen med mine forældre, som bor på den anden ende af øen. Og da jeg åbner døren til vores opgang, som heldigvis er aflåst, så stod der en fin dåse, og med mit navn på. Jeg havde bestilt den søde engel hos en sød pige jeg har lært at kende på Instagram (IG), og så havde hun puttet en masse andre lækre ting ned i sammen med et meget sødt brev. Det er utroligt så hurtigt man kan lære folk at kende på IG.


søndag den 16. marts 2014

Jeg prøver igen....

Ja så blev det tid til at trække min kvaje-give-away. Jeg vil godt lige takke for alle de sjove kommentarer i har lagt, jeg har moret mig og jeg takker for jeres overbærenhed og tilgivelse.
Da jeg ingen niecer havde til at hjælpe mig med at trække en vinder, tog jeg alle deltagerne med i en pose til træning, og så lod jeg min træningsmakker trække vinderen.



Tadaaaa, tillykke til Stine, jeg sender dig en mail :)


Efter træning fik jeg samlet mit nye skrivebord, min træningsmakker og jeg kørte på lossepladsen  med det gamle, sammen med pappen fra det nye, og andet godt.
Hjemme igen fik jeg plantet blomster inden regnen så småt er begyndt at komme


Har forresten også fået Sonny Angel klistermærker, og de er super søde :)



fredag den 14. marts 2014

Jeg har lavet noget.

Inde på det der Instagram, som åbenbart er det nye sort, der er det blevet meget populær at "penneveninde". Og det er ikke som da jeg var barn/teenager, hvor man skrev et langt brev og fortalte om den dreng man var forelsket i, og hvilket sport man gik til, hvad for noget nyt tøj man havde fået. Næ det her pennevenneri er meget sjovere. For vi sender hinanden ting og sager. Enten hjemmelavede eller købte eller hvad ved jeg, for det er første gang jeg har skulle sende noget. Modtageren er en jeg kender fra blogland, og vidste derfor hvilke farver hun gør sig i, så jeg kastede mig ud i at lave min første drømmefanger, for det er åbenbart også det nye sort. Faktisk gik jeg på biblioteket og lånte en bog om dem, og så gik jeg hjem og gik igang. Jeg synes selv at den blev meget pæn, sådan lidt på afstand. Midten har jeg hæklet selv, efter en flakon-opskrift.


Det blev jo så ikke mindre sjovt da jeg skulle til at lave kuverten. Hvor er det dog en fornøjelse at pynte og klistre løs, når man ved at afsenderen godt kan li sådan noget. Så det var ren leg. Sendte også nogle andre ting, men jeg ville lige vise jer min første drømmefanger. Det bliver bestemt ikke min sidste.


Bagsiden


torsdag den 13. marts 2014

Sonny Angel.

Jeg har fået min første Sonny Angel. Jeg blev forelsket i dem da jeg så dem hos Gitte Blinkilde. Og det er den sødeste jeg kunne finde som jeg selv måtte vælge. Jeg ville gerne have haft kaninen, men den er udsolgt alle de steder man selv må vælge. Når jeg skriver selv må vælge, så er det fordi at det oprindelig skal være sådan at man køber en, og får den tilsendt uden at vide hvilken en det er. Det er meningen at din Angel skal finde dig og ikke omvendt. Ja de stammer fra Japan (eller er det Kina??) Og der har de jo meget med sådan nogle ting. Jeg ønsker mig den lyserøde kanin i denne version. Så jeg håber sådan en finder frem til mig en dag. I mellemtiden kan den her lille fætter få lov at stå på mit natbord. Og han er da også ganske sød :)





onsdag den 12. marts 2014

Nye grydelapper, nu med tips og tricks.

Så fik jeg lavet et et nyt sæt grydelapper, og opskriften stammer stadig fra Stine Hoelgaard. Håber ikke i er ved at være træt af mig og mine grydelapper. Men sidst jeg viste grydelapper fik jeg nogle tips og tricks,
Bla. har jeg hæklet hæftesnoren, eller hvad man nu kalder den, med videre, så jeg ikke skulle sidde og hæfte mere end højst nødvendig bagefter. Derudover har jeg også prøvet at lave overgangen knap så skarp ved hjælp af dette tip LIGE HER. Jeg takker Anja og Helle for inputsne. Kan i se forskel??


Se de forrige grydelapper HER

lørdag den 8. marts 2014

Nye armbånd.

Jeg har lavet et par nye armbånd. Nu er det forår og snart sommer, så er det frem med neon-farverne igen. De bliver i hvert fald mere synlige :)





fredag den 7. marts 2014

Nye krea-bog

Jeg har fået en ny bog med en masse kreative idéer i. Den er godt nok på engelsk, men så er det jo godt at jeg forstår det sprog. I får lige en lille smugkig ind i den. Den er meget fin :) Der er alt muligt i den.







Dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg fik bare lyst til at dele den lidt med jer :)

torsdag den 6. marts 2014

Flere grydelapper.

Jeg hækler grydelapper, og flere grydelapper. Har hæklet et nyt par til mig selv. jeg kan godt li' farver, og derfor fik jeg den geniale idé at nøjes med to runder pr farve, og så til en ny farve. Det jeg bare ikke lige havde tænkt over, var at jeg skulle jo hæfte alle de ender bagefter. Jeg får ondt i fingeren bare ved tanken om alle de ender jeg har hæftet. Men færdig blev de.


Og så blev der lige lavet et par til en tidligere kollega også, og hun skal have et sæt til campingvognen også....så jeg må på den igen.


Og endnu engang kan jeg henvise til Opskriften hos Stine Hoelgaard.
Det er de nemmeste grydelapper.


onsdag den 5. marts 2014

Er bogstavet "F" ikke overvurderet??

Jeg skulle lige rengøre mit tastatur, med støvsugeren, den anden dag, da jeg synes jeg kunne se krummer fra hvad-ved-jeg, og jeg var så ivrig for at nå alle krummer at jeg kom til at trykke "F" skævt. Så nu skal jeg trykke ekstra hårdt, så fremover er reglerne således: Hvis du læser noget herinde der ikke giver mening, så prøv at fylde ud med F'er. På orhånd tak or orståelsen.

P.S Jeg vil gerne have en ny computer.


tirsdag den 4. marts 2014

Den er helt gal....

Det der startede som noget der skulle være sjovt, og sådan set stadig er det. Har udviklet sig i en uventet retning. Da jeg jo er single synes jeg det kunne være sjovt med en frimærkesamling, som jeg jo så kunne spørge en mand om han ville med hjem og se. Og så har jeg jo opdaget at man kan købe andet end hæklenåle på eBay, og til ingen penge. Så jeg bestilte en favnfuld kulørte udenlandske frimærker, og jeg har modtaget dem, og jeg synes de er SÅ fine. Så nu har jeg eddermame også bestilt et album de kan være i WTF!!
Så ikke nok med at jeg hækler, nu samler jeg også på frimærker....nogle vil nok mene at det ikke er så underligt at jeg er single ;)


Og pas i øvrigt på det der eBay, man kan købe alt muligt til ingen penge, men husk at køber du uden for EU, så koster det ekstra, hvis det overstiger 80,- kr. Men så er det jo godt at det hele næsten ikke koster noget.
Ha en vanvittig god tirsdag :)

søndag den 2. marts 2014

Kender i det??

.....Jeg er blevet arbejdsløs igen, mit vikariat er slut, meget mod min chefs vilje, heldigvis ;) Nå men man skal jo se på det positive, og det betyder jo at jeg har mere tid til at hækle m.m. Det har så medført at jeg nærmest har givet mig selv stress de sidste to dage. Idéerne vælte frem med hvad jeg skal lave, og det har så resulteret i det her spisebord:


Blomsterne er fra mine søde eks-kollegaer.

Og så ville jeg jo hækle et tæppe af bedstemorsfirkanter, men nu er jeg kommet i tvivl om hvorvidt det skal være med zigzagmøster i stedet, så jeg er stoppet allerede inden denne lap nåede at blive firkantet


Og så har jeg fået denne bog, som jeg også gerne vil kigge i, og evt lave ting fra.


Og en roman som jeg også gerne vil læse.

Puhhaaaaaa.........godt jeg skal ned og træne ind i mellem, så jeg lige kan slappe af ;)


lørdag den 1. marts 2014

Der er ugler i mosen...

....eller i hvert fald i min vindueskarm
Jeg er gået igang med at hækle ugler. Jeg synes jeg mangler noget for at gøre mit soveværelse lidt mere hyggeligt, og da jeg jo elsker ugler har jeg planer om at bruge dem derinde. Men jeg ved bare ikke helt hvordan endnu. Om det skal være i en uro eller om de skal hænge ned fra loftet, eller væggen, eller hvordan. Så gode idéer er velkomne, faktisk også de mindre gode idéer det kan jo være jeg synes det er en god idé ;)

Jeg har også besluttet mig for at hækle et tæppe i oldemorsfirkanter, og efter den første er hæklet kan jeg se at det skal ikke være denne model. Jeg synes der er for store huller i, så fiser varmen jo ud ;)
Så jeg er allerede på jagt efter lidt inspiration.